Den første sommerfugl, av Henrik Wergeland

Det er mai! mine venner! Våren er her, jeg har vært på reise i utlandet, og får således oppleve den to ganger. Her i Rogaland står bladene på nippet til å springe ut på løvtrærne, syrinene i hagen er alt i gang, bjørka prøver seg her og der, det er vår i luften, enda en gang vår i luften. Og jeg vil her på bloggen hente opp han som om noen kan kalles vår nasjonalskald, Henrik Wergeland, fra 1808 til 1845 levde han, midt i Høyromantikken, alltid ung. Han har selvsagt skrevet et vårdikt, han har skrevet flere, og diktet vi skal behandle i dag er blant hans mest berømte uavhengig av tema og genre. Det er et dikt til en av vårens tidlige gjester, Sommerfuglen, og i Wergelands dikt handler det om at den kanskje sågar var for tidlig, slik at den ikke kan leve og trives. I overført betydning blir dette et bilde på Wergeland selv, og hvordan han selv også var tidlig ute med diktningen sin, og dermed ikke ble forstått. Som sommerfuglen i det hinsidige skal Wergeland også få et godt liv i ettertiden, begges tid vil komme.

Diktet er skrevet i 1837. Søk på nettet etter diktet viser at det er trykket som man finner det i Wergelands samlede skrifter, 2. bind, 1833-1841. Universitetet i Oslo har denne utgaven på dokpro.uio.no, siden dikt.org har akkurat den samme. Diktet er satt opp som et eneste langt dikt, alle strofene etter hverandre, ingen inndelinger eller pauser. Lyrikkboken fra Den norske bokklubben (trykket 1971) har imidlertid fire inndelinger, delt inn med romertall, og med informasjon om diktet at det ble trykket i diverse blad i 1837. Så, eksperter på Wergeland vet selvsagt hva som er riktig og hvordan Wergeland selv ville ha det, og utgaven i de samlede skriftene må naturligvis være autorativ. Jeg liker imidlertid de fire inndelingene diktet har fått i lyrikkboken fra bokklubben, den vi brukte den gang vi studerte nordisk på universitetet i Bergen på 1990-tallet. Jeg vil bruke den inndelingen her. Så blir også det lange diktet enklere å kommentere, og behandle.

Lesere må huske at jeg er en hobbypoet, poesien er en av mange interesser, jeg skriver hvordan diktet gir utbytte for meg, og går ikke inn i noe forskningsprosjekt.

I 1837 har Wergeland vært litterært og politisk aktiv i omtrent 10 år. Norsk biografisk leksikon har som alltid en utfyllende biografi, for Wergeland er den svært utfyllende. Man ser at det er i 1828 det begynner for ham. Her begynner han på sitt litterærer hovedverk, det som skal ende opp med tittelen Skabelsen, mennesket og Messias. Det står ikke på ambisjonene, heller ikke i tittelen. Det er også dette året han først kommer alvorlig i klammeri med rettssystemet, han var egenrådig, unge Wergeland, og bøyde seg aldri for autoriteter. Heller ikke senere i livet. Det var også i 1828 han fikk det endelige avslaget fra Hulda Malthe, modellen til Stella, idealkvinnen i det omtalte verket. Siden er som kjent Wergeland en av våre mest produktive diktere, forfattere og skribenter, og forblir det gjennom hele sin levetid.

Perioden 1833 til 1837 var Wergeland opptatt av historie, han utgav mange historiske verk disse årene, men engasjerte seg i kjent stil også i en rekke andre saker og utgav flere andre verk og skrifter. Som alltid i flere forskjellige genre, og av ulik karakter. I 1836 fikk han endelig fast arbeide, som amanuensis ved Universitetsbiblioteket, og han var samtidig redaktør for flere tidsskrift og i gang med medisinstudiet. Det ble mindre tid til rene, litterære prosjekter, og han gav i denne tid ut bare enkeltstående dikt. Diktet Den første sommerfugl er blant dem, trykket først i tidsskriftet Statsborgeren, våren 1837.

Man ser i diktet den karakteristiske Wergelandske glød. Diktet er spekket med utropstegn, går ikke av veien for de store ord og store tanker, og den lille sommerfuglen får betydning langt utover seg selv. Dette er også karakteristisk for perioden Wergeland skriver i, romantikken, en periode han selv var med på å forme. Siden Wergeland fikk så mye å si også for vår nasjonale identitet, er han suverent den mest ruvende skikkelsen i den norske høyromantikken. Den eneste som kommer i nærheten er Johan Sebastian Welhaven, men hans sak er tapt, siden han ikke mente Norge skulle være det Norge endte opp med å bli.

Jeg skriver selv med overdreven glød, mange ganger, og har selv vært aktiv i mange ulike genre og på mange ulike felt. Wergeland vekker helt klart gjenklang hos meg, selv om patosen i de mest høyromantiske verkene hans er fremmed for meg. Jeg er formet i ironiens år, den postmoderne tidsalder, romantikerne tar seg selv for høytidelig for oss. Det går ikke an å forklare den menneskelige tilværelse, og i alle fall ikke i et verk med tittelen Skabelsen, mennesket og Messias. Et fint, lite dikt med tittelen «Den første sommerfugl», derimot, det går helt fint!

Den første sommerfugl

I.

Min Sommerfugl, flyv ind! flyv ind!
Varm dig ved Vindurosens Kind!
Tro Solen ei endnu! Dens Gløden
kun lokker troløs dig i Døden.

Paa Taget sidder traurig Stær;
meer klog end du den veed det er
ei Græs det blege Skjær derude.
Flyv ind og gjem dig bag min Rude!

Det Regnbublink fra brænet Iis
ei Kløver er og Ærenspriis;
det Hvide, som langs Gjærdet skinner
ei Somrens Snefann af Jasminer.

Flyv ind, du søde lille Gjest!
Vi begge feire vil en Fest.
Du maa min første Rose smage.
Paa Qvisten blomstrer du tilbage.

Flyv ind og sæt dig paa min Pen!
Da bli’r den from som du igjen;
igjennem den skal mine Drømme
i al din Uskylds Skjønhed strømme.

Ak, mangen Spæd af Guddomsæt
ei finder aaben Dør saa let.
Dog ligne dig, du Luftens Blomme,
de Staklers Sjele, som forkomme.

Men kom du Kræ, er det for koldt!
Kom, Barn, om Verden er for stolt!
Jeg er meer stolt end den; men eder,
I Smaa, om Kjærlighed jeg beder.

II.

— Den første Sommerfugl? Velan,
kom ind, om i min Sjel du kan!
Fra den er mange slige fløjne
med Vingen dækt af gyldne Øjne.

Flyv ind! flyv ind! Jeg ene er,
ei tænker meer end du; kun seer
hvor Solen kan til Leeg nedlade
sig mellem Gyldenlakkens Blade.

I aabne Vindu øder den
sin Glands paa Planten, som igjen
med trodsig Dunkelhed kun taaler
i brudte og brunlig Glands dens Straaler.

Flyv, første Sommerfugl, flyv ind!
Nei, flyv du efter eget Sind!
Jeg sender mine og i Kulden.
Bag mig de pynte engang Mulden.

III.

En Sommerfugl? Hvad mere smukt
er til det Skabtes Skjønhed brugt
end Farven paa dens Vinge drysset,
det Blomsterblad af Livet kysset?

Som paa et færdigt Maleri
det sidste Henstrøg af Geni
du, først da alt var skabt, blev givet
af Skaberfantasien Livet.

Gud saae hen paa det Skabtes Alt
— det stille stod som var det malt —
da lød «se alt er godt!» — da svævte
fra Græs Du først, og Alting levte.

Og saa hvert Aar det skeer endnu.
Det første Vaarens Bud er du,
Du melder først, at Skaberøjet
end seer udover Alt fornøjet.

IV.

Flyv, første Sommerfugl, flyv ind!
Varm dig ved Vindurosens Kind!
Tro Solen ei endnu! Dens Gløden
kun lokker troløs dig i Døden.

I Gyldenlakkens lune Skjød
du drømme dig en Drøm saa sød!
Min Sjel sig ofte der nedsænker,
og i sin Drøm den herligst tænker.

Imorgen flyv da om du vil.
Men kom blot naar det qveller til:
det Solskin er kun Vintrens Smilen,
den Lunkenhed kun Stormens Hvilen.

For koldt jeg selv jo finder alt,
de Andres Blod er mig for svalt.
Mit eget maa jeg derfor øde.
I Verdens Frost jeg ellers døde.

Oh, døde ei; men skrumptes ind,
blev Paul og Peder liig i Sind.
Min Geist blev slig som den behager,
og Digtets Flor en Kjøkkenager.

Meer Varme tidt mit Hjerte fik
af Hundens end af Vennens Blik,
Men Avindsmands? o, der er Varme!
Thi det optænder dog min Harme.

Men mindre Ting har større Glød:
det første Straa, som Vaaren skjød,
Skarlagnet paa en Flues Vinger
i livsfro Flugt min Blodstrøm bringer.

Kom, Sommerfugl! Jeg dig forstaar:
Du venter paa en bedre Vaar.
Du finder den hos mig; den naaes
af Alle hvor de kun forstaaes.

Engang hist i det Blaa for mig
og kjærligt Vindu aabner sig,
naar Dagen er for kold mig bleven,
om Sne ei er paa Issen dreven.

Og der derbag da blommer vel
en Rosenknop af Lys og Sjel.
Fordi min første jeg dig skjænker,
tillader Gud jeg did mig sænker.

 

Ytterligere kommentarer

 

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s