Das Karussel (Karusellen), av Rainer Marie Rilke

Å poste dikt av den tyske dikteren Rainer Marie Rilke har blitt litt av en spesialitet på denne bloggen. Det er noe med den klare, rene stilen i diktene hans som tiltaler meg, som også Rilkes liv og engasjement for kunsten sin er ganske tiltrekkende. Han er litt av den gamle, romantiske skolen, der kunsten er viktigere enn livet, og kunstneren må gi slipp på det i livet som kan hindre kunsten hans å utfolde seg til det maksimale. Hvor sterkt han går inn i dette kan vi se av hans mislykkede ekteskap, og hva han selv skriver om det, og vi kan se det i hans berømte Brev til en ung dikter (Briefe an einen jungen Dichter – PDF-fil, her er teksten oversatt til norsk i en utgave fra 1969, på nasjonalbibliotekets digitale bokhylle, dog med et forord som tar litt i, kan man si), hvor han til den unge studenten, Franz Kappus, ikke holder igjen i hva som kreves for å bli en dikter. Det er en selvoppofrelse man bare tillater blant toppidrettsutøvere i våre dager. Tidene forandrer seg.

Rilke var født i Praha av tyske foreldre, faren en tidligere offiser, som nå jobbet i jernbanen, moren sosialt ambisiøs, som det heter, må finne ut mer av det. De skilte seg, foreldrene der  også, og det uten at det kunne legges kunstneriske åsaker til det.

Diktet jeg poster i dag er et av hans berømte, der han rendyrker stilen med å beskrive et bilde, eller en scene, og la følelser, tanker og filosofi som følger med, være opp til leseren. Jeg håper jeg får renskrevet denne innledningen, og resten av posten, med tiden.

Das Karussell

Jardin du Luxembourg

Mit einem Dach und seinem Schatten dreht
sich eine kleine Weile der Bestand
von bunten Pferden, alle aus dem Land,
das lange zögert, eh es untergeht.
Zwar manche sind an Wagen angespannt,
doch alle haben Mut in ihren Mienen;
ein böser roter Löwe geht mit ihnen
und dann und wann ein weißer Elefant.

Sogar ein Hirsch ist da, ganz wie im Wald,
nur dass er einen Sattel trägt und drüber
ein kleines blaues Mädchen aufgeschnallt.

Und auf dem Löwen reitet weiß ein Junge
und hält sich mit der kleinen heißen Hand
dieweil der Löwe Zähne zeigt und Zunge.

Und dann und wann ein weißer Elefant.

Und auf den Pferden kommen sie vorüber,
auch Mädchen, helle, diesem Pferdesprunge
fast schon entwachsen; mitten in dem Schwunge
schauen sie auf, irgendwohin, herüber –

Und dann und wann ein weißer Elefant.

Und das geht hin und eilt sich, dass es endet,
und kreist und dreht sich nur und hat kein Ziel.
Ein Rot, ein Grün, ein Grau vorbeigesendet,
ein kleines kaum begonnenes Profil -.
Und manchesmal ein Lächeln, hergewendet,
ein seliges, das blendet und verschwendet
an dieses atemlose blinde Spiel. . .

fra Neue Gedichte, 1907, men skrevet i Paris, juni 1906

Min oversettelse

Karusellen

Jardin du Luxembourg

Med en skalle og sin skygge dreier
en liten stund det bestående seg
av fargerike hester, alle fra landet,
som lenge nøler, går i alle fall ned.
Selv om mange er anspente i vognen,
har de alle satt opp en modig mine;
en slem rød løve går med dem
og nå og da en hvit elefant.

Sogar en gjort er der, ganske som i skogen,
bare at den bærer en sadel og på den
er en liten blå jente spent fast.

Og på løven rider hvit en gutt
og holder seg med den lille hete hånden
ettersom løven viser tenner og tunge.

Og nå og da en hvit elefant.

Og på hestene kommer de forover,
også jenter, lyse, dette hestesprang
nesten allerede utvokste, midt i flukten
skuer de, et eller annet steds hen, herover –

Og nå og da en hvit elefant.

Og det går hen og skynder seg, at det endte,
og kretser og dreier seg bare og har ikke noe mål.
En rød, en grønn, en grå sendes forbi,
en liten knapt påbegynt profil -.
Og noen ganger et smil, vender herover,
en salig, som blendes og ødsles bort
på dette åndeløse blinde spill Spiel. . .

Kommentar til oversettelsen

Den er på vei. Ennå er den litt i overkant av hva jeg er i stand til.

I von bunten Pferden er nok bunten brukt som adjektivet bunt, kulørt, flerfarget, flekket. Det er vanskelig vite hvilken av de norske uttrykkene jeg skal velge. Jeg er usikker på alles aus dem Land,/ das lange zögert, om das er brukt som relativt pronomen, landet som lenge nøler, jeg får det ikke til å gå opp ellers. Det lille ordet eh i linje 3, er en nøtt, ordboken vil ha det til å være sydtysk og østerisk, for sowieso og ohnehin, altså varianter av «i alle fall» og «likevel». Når untergeht skal være «gå ned», så får jeg ikke eh es untergeht til å gå opp. Jeg fikk ikke til den første strofen helt skikkelig, særlig er første halvdel av den litt mystisk for meg.

Drüber og darüber er sikker ord tyskerne bruker mye. Jeg er imidlertid ikke vant med dem, og er usikker.

Dieweil står ikke, og jeg venter til senere med å finne ut av det. Jeg oversetter der så det gir en slags mening på norsk. Prioriteringen nå er å få en versjon av posten ferdig.

Jeg er ikke sikker på hva helle i uch Mädchen, helle, diesem Pferdesprunge, er for noe. Jeg tror kanskje det er flertall av adjektivet hell, altså lyse. Schwung kan oversettes med mye, jeg velger det poetiske «flukten».

Ordet vorbeigesendet står ikke i ordlisten, og jeg er ikke helt sikker på jeg fikk det rett. Også her prioriterer jeg en oversettelsese som kan fungere. Det samme gjelder hergewendet, alle disse ordene har en gjenkjennelig betydning, men jeg kan ikke helt garantere at denne er den riktige.

Gloser

Glosene er slått opp på Ordnett pluss, som bruker Kunnskapsforlagets blå ordbøker.

das Dach hode, skalle

der Bestand 1. beståen, varighet, kontinuitet; etwas ist nicht von Bestand noe varer ikke, er ikke av varighet. 2. beholdning, forråd, lager. 3. bestand (av trær).

bunt broket, kulørt, (fler)farget, flekket; (overført) mangfoldig, blandet, assortert; uordentlig

zögert -> zögern nøle

eh står oppført i tysk-tysk ordbok, men ikke så det gir mening for meg: seit eh und je schon immer e̱h Adv. süddt. österr. sowieso, ohnehin Heute schaffen wir es eh nicht mehr.

untergeht -> untergehen 1. gå under, gå til grunne. 2. gå ned. 3. seine Worte gingen im Lärm unter ordene hans druknet i bråket.

zwar (adv.); zwar … aber riktignok … men; und zwar og det …; nemlig.

manche -> manch mang en, mangt

angespannt (adj.) spent, anstrengt, kritisk.
Mut mot

die Miene mine, oppsyn

böse (adj., adv.)  1. dårlig, ubehagelig; böses Wetter dårlig vær; eine böse Sache en ubehagelig historie; böse Zeiten dårlige, tunge tider. 2. ond; das Böse in der Welt det onde i verden. 3. ondsinnet, ond, slem; ein böser Geist en ond ånd; er meint es nicht böse han mener ikke noe ondt med det. 4. syk, vond, smertefull; ein böser Finger en vond finger; einen bösen Zahn haben ha vondt i en tann. 5. arg, sint;
Hirsch hjort
drüber -> darüber står ikke i norsk-tysk, bare i tysk-tysk
aufgeschnallt -> aufschnallen (sv. tr.) spenne på, spenne fra.
reiten ride
dieweil – står ikke ->
Zähne – flertall -> Zahn tann
zeigt -> Zeigen vise, peke
die Zunge tunge
helle – ? flertall -> hell (adj) lys, klar, tydelig; (forsterkende) veldig, voldsom
entwachsen (entwächst, entwuchs, ist entwachsen, itr., med dat.) vokse fra, vokse opp; bli selvstendg, voksen.
der Schwung 1. svingning. 2. sving, sleng. 3. puff. 4. schwung, fart, flukt 5. en masse, bunke.
irgendwohin -> irgendwo et eller annet sted, irgendwoher et eller annet sted fra
eilt sich -> eilen (sv. itr., refl.) ile, haste, skynde seg; eilt! (på brev) haster! ich eile mich jeg skynder meg; eilenden Fußes med raske steg; eile mit Weile hastverk er lastverk.
kaum 1. (adv.) neppe, knapt, nesten ikke; ikke før…så; es dauerte kaum fünf Minuten det varte knapt fem minutter; ich kann es kaum glauben jeg kan nesten ikke tro det, har vanskelig for å tro det; er war kaum eingeschlafen, als… ikke før var han sovnet, så…, han var nettopp sovnet, da…. 2. (subjunksjon) kaum dass knapt nok.
das Lächeln smil
seliges -> selig – står ikke på norsk, men ser ut til å bety – salig

blenden (sv. tr.) (også overført) blinde, blende.
verschwenden (sv. tr.) ødsle, sløse med/bort.

Kommentar til diktet

Diktet er nesten klinisk i sin presisjon.

Det handler om en karusell, men det skal ikke mye forestillingsevne for å overføre dette til også å gjelde livet. Her er det en runddans, man er med så lenge det varer, og så er det slutt.

Jeg er ikke sikker på om uttrykket «hvit elefant» hadde oppstått på Rilkes tid, eller om det er et poeng at han bruker det hele tiden (Und dann und wann ein weißer Elefant – nå og da en hvit elefant). Uttrykket blir brukt om en gave som er så stor at den ikke lar seg bruke, en hvit elefant er veldig flott, men det følger bare trøbbel med den. Den skal fores og oppbevares, det vil følge mer problemer enn glede med den. Denne betydningen trenger ikke være med for å forstå diktet, og det ville vel kanskje være litt ulikt Rilke og la et slikt påheng være en viktig del av forståelsen. Diktet fungerer veldig godt også med andre assosisasjoner til den hvite elfanten, som kommer igjen og igjen.

Også kommentarene til diktet håper jeg å få renskrevet litt skikkelig.

Min gjendiktning

Jeg håper å få en gjendiktning på plass også med tiden. Scenen er så presis og uanstrengt beskrevet at man kommer nesten ikke på at det er rim i diktet, men det er sågar ganske komplisert, med både innrim og enderim, vanlige rim og bokstavrim, det lar seg ikke gjøre å få med alt, så det blir til å skrive det om til en poetisk tekst som kan fungere på norsk.

 

Advertisements

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s