Til min Gyldenlak, av Henrik Wergeland

Dette er det avsluttende diktet til Henrik Wergeland.

Til min Gyldenlak

Gyldenlak, før Du din Glands har tabt,
da er jeg Det hvoraf Alt er skabt;
ja før Du mister din Krones Guld,
da er jeg Muld.

Idet jeg raaber: med Vindvet op!
mit sidste Blik faar din Gyldentop.
Min Sjel dig kysser, idet forbi
den flyver fri.

Togange jeg kysser din søde Mund.
Dit er det første med Rettens Grund.
Det andet give du, Kjære husk,
min Rosenbusk!

Udsprungen faaer jeg den ei at see;
thi bring mig Hilsen, naar det vil skee;
og siig, jeg ønsker, at paa min Grav
den blomstrer af.

Ja siig, jeg ønsker, at paa mit Bryst
den Rose laa, du fra mig har kyst;
og, Gyldenlak, vær i Dødens Huus
dens Brudeblus!

Noen ordforklaringer

En gyllenlak er en blomst som ikke er så godt kjent i Norge, siden den hører til i Sør-Europa og sjelden blir brukt i Norge. Navnet kommer av blomstens gulbrune farge som glinser som lakk. Den blir cirka 40 cm høy, og tilhører korsblomstfamilien. En slik blomst stod på nattbordet til Henrik Wergeland da han lå for døden maidagene 1845.

Kommentar til diktet

Dette er det siste diktet Wergeland skrev.

Legg igjen en kommentar

Fyll inn i feltene under, eller klikk på et ikon for å logge inn:

WordPress.com-logo

Du kommenterer med bruk av din WordPress.com konto. Logg ut / Endre )

Twitter picture

Du kommenterer med bruk av din Twitter konto. Logg ut / Endre )

Facebookbilde

Du kommenterer med bruk av din Facebook konto. Logg ut / Endre )

Google+ photo

Du kommenterer med bruk av din Google+ konto. Logg ut / Endre )

Kobler til %s